Your Custom Text Here
“Kat på tur” er et patchwork tæppe syet af plantefarvede, genbrugsstoffer.
Der er brugt bregne, kørvel, birk og ligusterhækbær. Plus lidt andet også sikkert.
Tæppet er quiltet i hånden med broderisting.
“Ligusterhækkens sjæl” består blandt andet af stof farvet med bær fra ligusterhækken.
Dybt inde bag ligusterhækkens tætte, mørkegrønne blade findens den. I de sorte, blanke bær kan du se dens styrke.
Hvis det er din egen hæk – købr og betalt af dig (om det er dig der har sat den i jorden spiller ingen rolle – her gælder kun borgerlige regler og love) så er det din.
Og du napser noget som ikke er dit. Et lille stykke hæk – en meter eller to. Ud med spaden vralter du em kold vinter morgen. Med barnet over armen. Sådan gør man i villakvarteret. Sådan skal ligusterhækken behandles. Og sådan får du dens styrke – helt inde bagerst og inderst. Der hvor der ikke kommer lys ind. Bladene kan du ikke bruge til noget, og bærene er kun et symbol. En tilstand så du kan se om det er den hæk du skal have fingrene i.
“En ridse i Borgerligheden” måler 129 x 147 cm.
Tæppet er quiltet på maskine.
(Nætterne mellem tirsdag og onsdag. Eller mellem torsdag og fredag. De er der.
Vi ved hvad vi skal kl 16:20. Vi kender klokken 16:20 og vi deler den med vores naboer. Den er hverdagen og borgerligheden. Vi er på samlebåndet allesammen. På vej ned af båndet i Føtex sidder vi og venter mellem mælken og vådservietterne – de er altså gode at have i hverdagen. Vi er stoppet med at tage stilling.
Når du fx møder din nabo på din vej, så ved du hvad han skal kl 16:20: Han er lige kommet hjem med børnene. så skal de lave mad. Så skal de spise. Men det er på andre tidspunkter.
Men natten er fuld af ridser og huller. Og i huller bor der ting og dyr vi ikke kender. Og vi kan se gennem ridserne, at der sker noget derinde.
Så selvom natten ikke har et navn, så sker der noget derinde. Og måske er det noget spændende, og måske møder du naboen igen. Han sidder derinde og lurer og venter.)
I nat sad han der da jeg kom. Han havde blanke øjne og så ud som om han lige var kommet hjem fra arbejde. Børnene havde han hentet på vejen. Nu skulle de lave mad og så skulle de spise. Han sad på græsset i sin have og hans ben sad fast i en revne. Den højre skulder havde han placeres op af stolpen på trampolinen. Lars.
Jeg listede tættere på ham. Jeg gik fra busk til busk, men det var bare symbolsk, for buskene var uden blade for det var en vinternat. Men han kunne ikke se mig fordi jeg gik fra busk til busk. Tilsidst stod jeg foran ham og jeg kunne se ned i den revne hans ben sad fast i. Der var sort, og hullet havde ingen sider. Græsplænen han sad på – og jeg stod foroverbøjet i en ret akavet stilling på, var vel hul. Måske var den 5 - 7 cm høj. Det så ihvertfakd sådan ud, som om jorden var hul. Jeg gik tættere på ham, og enden af mit bælte – det der stikker ud når man har spændt det – ramte ham i ansigtet.
Jeg er stadig igang med dette tæppe. Det bliver lysere i farverne, men stadig med forskellige nuancer i stofferne.
Det forestiller en skæv sol på himlen - omgivet af skyer. Mere enkelt, men ikke for enkelt.
Hugo er lige min hjælper, og han elsker den store lineal og han måler og måler. Som han har set jeg gør. Så tæppet bliver meget lige.
Her ses “Solnedgang over Kvarteret”
Det er quiltet i hånden og stofferne har jeg selv, mange af dem, farvet.
Tæppet er lunt og varmt, og der er 3D effekt med tunger ud af det hele vejen rundt.
Det er stort, og vil være fint over en sofa, eller som babytæppe på gulvet. Så kan den lille rigtig ligge og tygge i tungerne.
Nederst ses tæppet i arbejdsprocess, hvor det er ved at blive sat sammen og quiltet.
Fris babytæppe.
Hun elsker at ligge og bide i de tunger jeg har syet ud af tæppet. Det er quiltet i hånden, og det er lavet af stoffer jeg ( i de flestes tilfælde) selv har farvet.
“Jeg har trådt i Sommer” har en lyserød bagbeklædning og kant. Der er 3D tunger ud af tæppet og det er ligeledes quiltet i hånden.
En stor pude med motiv af fire ildkugler. Hele puden er syet i hånden.
Jeg er igang med at sy et gigantisk patchwork tæppe. Jeg vil gerne kunne ændre sammensætningen af stykker så længe som muligt - der kommer hele tiden nye farver til - så jeg har valgt at sy firkanter sammen. Firkanterne er lige store, og de kan flyttes rundt med. På den måde har jeg ikke syet et halvt tæppe sammen, hvorefter jeg pludselig finder ud af, at der skal blå i. Så ville den blå farve kun være i halvdelen af tæppet. Nu kan jeg hele tiden skift rundt på firkanterne. og der er intet der blir syet færdigt før alle firkanterne er klar.