Stjernenat
Stjernenat
Dette gardin hedder stjernenat.
Jeg har lavet det af plantefarvede stoffer. Nogle af dem er efterbehandlet med jern, derfor er nogle af tonerne mørkere. Der er små glimt af lyse farver - den sidste rest af den nedgående sol.
Jeg har farvet med lyng, gyldenris, cochenille, kraprod, valnød, duftløs kamille, løg.. mange af farverne er fordunklet med en blanding af eddike/ vand og rustent jern.
Som man kan se på billederne, er der stor forskel på, og gardinet hænger med direkte sol gennem sig, eller om det hænger i skygge. På grund af de planatefarvede stoffer er der spil og dybde i farverne, og det vil virke levende, ligegyldig hvor det hænger.
Gardinet måler 280 cm x 230 cm. Jeg har lavet det så det kan sættes op med klips (se sidste billede). Hvis man ønsker et gardinbånd syet på, er man meget velkommen til at skrive til mig (enten på instagram eller på 20731092) så vil jeg sy et gardinbånd på, inden jeg sender det afsted.
Der vil være farveforskelle i stofferne, og hvis det hænger længe i direkte sol, bliver farverne selvfølgelig bleget. Man kan ikke bytte gardinet.